Antimobbestrategi
Formålet med antimobbestrategien
På Torstorp Skole er det altafgørende, at alle børn trives. Vi tolerer ikke mobning og Torstorp Skoles antimobbestrategi er en plan for, hvad skolen gør i det daglige for at skabe trivsel. Børn har krav på en tryg skoledag, hvor skolens værdiregelsæt er en naturlig og integreret del.
Når man taler om mobning, er det vigtigt at få defineret, hvad vi forstår ved mobning, og hvordan det adskiller sig fra almindelige drillerier. Normalt vil dagligdagsdrillerier blive løst på klassemøder eller ved, at klasselæreren drøfter drillerierne med de implicerede parter. Først hvis drillerierne udvikler sig til egentlig mobning, træder den medfølgende handleplan i kraft.
Definition af mobning
Skolens definition af mobning tager udgangspunkt i det fællesskabsorienterede mobbesyn, hvor mobning handler om en bestemt adfærd, der udspringer af en utryg kultur i større eller mindre grupper.
Mobning handler om mere end blot ét offer og én mobber, men også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelse eller nedværdigelse af et eller flere af en gruppes medlemmer. Mobning er derfor et gruppefænomen og i det fællesskabsorienterede mobbesyn rettes fokus på det, der sker i fællesskabet mellem og omkring individerne.
Mobning foregår ofte steder, hvor børn og unge ikke uden videre kan undlade at være. Det kan være i skolen, SFO/klub, fritidsaktiviteter, men også på de sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår på de digitale medier tydeliggør det en sårbar/ ekskluderet position.
Definition af digital mobning
Digital mobning foregår via digitale medier på nettet eller via mobilen. Den adskiller sig fra anden mobning ved, at den kan forekomme anonymt, og at børnene muligvis ikke ved, hvor mange, der skriver ubehagelige beskeder. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten hos modtageren. Tegn på mobning kan være krænkende billeder, videoer, tekster mm., der bliver lagt på nettet eller sendt rundt med henblik på systematisk at mobbe, isolere eller udstøde en person fra fællesskabet.
Forebyggelse af mobning og styrkelse af trivsel på Torstorp Skole.
Ud fra skolens værdisæt og definition af mobning har Torstorp Skole generelt mange mulige indsatser i forhold til at forebygge mobning. Nogle af indsatserne er helt almindelige hverdagsindsatser og er en naturlig del af det at gå på Torstorp Skole. Andre indsatser bruges til at sætte ekstra ind på udfordringer, der kan opstå i en klasse eller på en årgang.
De forskellige indsatsområder er dynamiske og kan bruges henholdsvis forebyggende, men også indgribende/handlende. Det er som oftest i samarbejdet mellem lærere, elever, forældre, PLC og ledelse, at der besluttes hvilke indsatser, der giver mening for de enkelte årgange og klasser. Der kan ligeledes være forskel på indsatserne ifht. aldersgruppe.
På skolen bestræber vi os på at arbejde med trivsel ved hjælp af forskellige strategier rettet mod en kollektiv indsats og forebyggelse. Det er vores mål, at vi i fællesskab skal skabe miljøer, der skal fremme den sociale trivsel og samtidig skabe en forståelse af, hvordan disse indsatsområder kan være med til at belyse forskellige roller, årsager og konsekvenser vedrørende mobning/trivsel. Ved en kollektiv indsats kan vi alle være med til at minimere mobning og skabe bedre trivsel.
Kommunikation er et vigtigt redskab i forbindelse med at skabe god trivsel for alle. Det handler i alle tilfælde om at være anerkendende i sin kommunikation, lytte og prøve at forstå baggrunden for afsenderens henvendelse. Kommunikation bør altid være åben og skabe mulighed for dialog. Til en start skal kommunikationen tage udgangspunkt i en undren uden på forhånd at placere et ansvar.
Det er vigtigt, at alle forstår, at der altid er to sider af en sag, og kommunikationen medvirker til at belyse forskellige synspunkter. Målet er altid at skabe en forståelse og enighed hos alle parter. Derfor skal kommunikationen samtidig være løsningsorienteret.
Forventninger til ledelsen:
Ledelsen understøtter og sætter rammer for klassernes trivselsarbejde gennem traditioner, opfølgning på trivselsmålinger, styrkelse af teamsamarbejde og involverende forældresamarbejde.
Ledelsen understøtter personalets kompetenceudvikling og sætter tydelige mål og har forventninger til den enkelte medarbejder. Ledelsen engagerer sig i den daglige praksis og understøtter personalets arbejde i det omfang, der er brug for. Ledelsen udviser tillid til personalets arbejde.
Forventninger til personalet:
Elever og lærere skal have en ordentlig omgangstone. Det vil sige, at vi har et ordentligt sprogbrug imellem elever og personale. Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på at bruge de pædagogiske og didaktiske redskaber, som allerede eksisterer på skolen. Lærerne skal gå forrest som rollemodeller og støtte eleverne i den ønskede adfærd. Endvidere skal personalet have overblik over, hvilke forebyggende indsatser skolens PLC kan støtte op om.
Nedenstående er nogle af de mulige indsatser, der kan bruges i hverdagen for at forebygge mobning og styrke trivslen samt mere indgribende indsatser:
Klasseregler – medbestemmelse: Klasseregler er regler, der opstilles i fællesskab med eleverne.
Eleverne kommer selv med bud på hvilke regler, der vil fungere i deres klasse. Det giver eleverne medbestemmelse og medansvar for trivslen i klassen.
Reglerne tages løbende op til revision og bør følge klassen hele vejen gennem skoletiden.
Fokus på rutiner og struktur: Erfaringer peger på, at det er vigtigt at etablere gode rutiner og struktur for, hvordan en skoledag tilrettelægges. Det kan være med til at hæve kvaliteten af læringsmiljøet.
Skabelse af faste rammer og en god struktur og gennemførelse af faste rutiner kan desuden medvirke til at reducere negativ adfærd.
Klassemøder: På klassemøderne har eleverne deres egen plads – f.eks. i en rundkreds. Her får de på skift mulighed for at ytre sig om klassens liv. Klasselæreren lytter aktivt og skriver evt. referat af mødet. Klasselæreren styrer mødet og laver en talerække for eleverne. Når mødet er slut, er det vigtigt, at eleverne føler sig hørt, og at deres emner er blevet behandlet alvorligt. Det kan også være lærerne, der styrer indholdet på klassemøderne.
Venskabsklasser: Venskabsklasser åbner for mange spændende muligheder – både fagligt, kulturelt og socialt. Via venskabsklasser gives rammerne for at skabe positive rollemodeller og give tryghed.
Samtidig giver det eleverne mulighed for at få et bredere og bedre kendskab til hinanden og skabe nye venskaber.
Venskabsklasser er medvirkende til at skabe større tillid mellem små og store og dermed større tryghed i skoledagen. Det kan være medvirkende til forebyggelse af mobning, idet der via ordningen skabes et forpligtende fællesskab mellem skolens elever. Indsatsen vil være til gavn for alle skolens elever.
Drømmeklassen: Drømmeklassen bruges som et tiltag til at skabe positive forandringer i en klasse.
Det tilstræbes at igangsætte og planlægge en proces, som indledes ved et arrangement på f.eks. skolen. Det er forældre, elever, lærere, pædagoger og ledelse, som aktivt deltager i ”På vej til drømmeklassen”, hvor der er fokus på konkrete aftaler/regler. Tiltaget henvender sig primært til skolens ældste elever.
Klassetrivsel.dk: På Torstorp Skole arbejder vi med klassetrivsel.dk. Det er et program, som på baggrund af forskellige spørgsmål afdækker elevernes indbyrdes relationer, og som kan give inspiration til det pædagogiske arbejde i klassen. Vægten er lagt på arbejdet med trivslen i klassen, og programmet giver lærere og pædagoger større indsigt i de problemstillinger, der opleves mellem eleverne, men som i det daglige ikke er så synlige. Programmet giver en viden som lærere og pædagoger kan bruge i deres daglige arbejde med at sikre, at alle elever har en god skolegang og lærer mest muligt.
SP (systemanalyse og pædagogik): SP er en arbejdsmetode til at kunne analysere udfordringer og muligheder for den enkelte elev/elevgrupper. SP kan via sin systematik hjælpe med at fastlægge en pædagogisk indsats med henblik på at fastholde eller skabe positive forandringer.
Det helt centrale ved SP er, at man fokuserer på omgivelser og relationer.
Vejledning i teams eller PLC : Den sparring, som udspringer af erfaringer hos de professionelle lærere og pædagoger, er et vigtigt redskab i det daglige pædagogisk-didaktiske arbejde på skolen.
Derfor kan en systematisk og planlagt sparring i de enkelte teams være afgørende. Der kan bruges forskellige modeller (f.eks. SP, supervision, observationer etc.) til dette.
Art: Aggression Replacement Training (ART) er en pædagogisk metode der hjælper børn og unge til at kommunikere bedre. I ART- træningen lærer børn og unge almindelige sociale færdigheder, social dannelse, at lytte til andre samt at respektere andres følelser og behov. De lærer at sætte ord på følelser og udvikler derved et indre sprog. De lærer at blive løsningsorienterede og at kunne håndtere konflikter.
Forventninger til elever:
God opførsel skaber gode venskaber. Eleverne skal have en ordentlig omgangsform og omgangstone: de skal bruge et pænt sprog. De skal respektere, acceptere og have tillid til hinanden, ligegyldig hvilken relation der er tale om. De skal udvise ansvar og vilje til at samarbejde ved bl.a. at være ærlige og stå ved handlinger og turde indrømme fejl, også selvom det er svært. De skal være hensynsfulde og hjælpe andre. Eleverne skal lytte til og have respekt for andres meninger og kunne danne sine egne. Derudover skal de overholde de sociale spille- og klasseregler, de selv har været med til at formulere og nedskrive. Eleverne skal passe på skolen, at behandle inventar, bygninger og de materialer, som stilles til rådighed med ansvarlighed og ordentlighed.
Forventninger til forældre:
Forældrene skal omtale skolen positivt i hjemmet. Det er et vigtigt fundament for skole-hjem-samarbejdet. Det, at italesætte det positive ved skolen som f.eks. nye spændende fag, kammerater og lærere, er altafgørende for, at eleverne får en god skolegang.
Forældre skal være opmærksomme på, at de er den ”usynlige klassekammerat”, som præger elevernes skoleopfattelse fra en meget tidlig alder. Er der grund til kritik, skal den ikke drøftes med barnet, men på voksenniveau med klassens lærere, pædagoger eller skolens ledelse.
Forældrene skal bakke op om forældremøder, skole/hjem samtaler, klassearrangementer og f.eks. være kontaktforældre for en periode. Klassearrangementerne kan være Halloweenfest, fastelavnsfest, temafester, bagedage mv. Det kan også være arrangementer, hvor forældrene mødes uden børn, hvorved der skabes tillid og samhørighed i forældregruppen. En god sammentømret forældregruppe er ofte medvirkende til en god trivsel i klassen.
Forældrekontrakter er skolebestyrelsens bud på, hvorledes forældre kan indgå i et mere forpligtende fællesskab om spillereglerne i de enkelte klasser. Udgangspunktet er, i følge skolebestyrelsen, at der blandt skolens forældre er et uudnyttet potentiale, som i højere grad vil kunne understøtte skolens mange forskellige opgaver. Tanken er, at forældrenes drøftelser og indbyrdes aftaler om elevernes samvær og fællesskab i højere grad forpligter både elever og forældre. Styrken er samtidig, at der kan skabes en dialog om områder, som ellers kan være svære at få drøftet.
Som skole er vi helt bevidste om, at det kan være svært at forpligtige alle forældre i en klasse, men erfaringen viser, at det godt kan lade sig gøre at skabe fælles spilleregler.
Forebyggelse af digital mobning og forventninger
Forventninger til Ledelse og personale
Udover de forebyggelsestiltag vi har i forhold til mobning, har skolen en Digital Handleplan, som udover en beskrivelse af digitale værktøjer indeholder undervisning i digital dannelse og god adfærd på de sociale medier. Alle lærere skal løbende arbejde med netetik og digital dannelse.
Indholdet er tilpasset aldersgruppen.
Eleverne skal have viden om:
• Hvordan man skriver til hinanden på nettet
• Hvad man må dele og ikke dele af billeder
• At man udviser social ansvarlighed
• At man har kendskab til lovgivningen
• At man forholder sig kritisk og etisk til information, der findes på nettet.
PLC kan hjælpe med inspiration og kurser til undervisning i digitale dannelse.
Forventninger til forældre
Vi forventer, at forældrene taler med deres børn om sprogbrug og god adfærd på mobilen og på nettet. Endvidere er det afgørende, at forældrene informerer skolen, hvis de kender til mobning blandt skolens elever eller bliver vidende om uhensigtsmæssig adfærd. Som forælder må man ligeledes være rollemodel for sit barn, og derfor selv udvise god adfærd på de sociale medier.
Sluttelig er det vores ønske, at forældrene bakker skolen op i arbejdet med at forebygge og stoppe mobning.
Forventninger til elever
Eleverne skal respektere andre og opføre sig pænt samt have et pænt sprog på de sociale medier. Det betyder, at kommunikationen skal være sober.
Vi forventer at eleverne kommer og fortæller de voksne, hvis de ser, hører eller oplever digital mobning eller lignende mellem skolens elever.
Det er ikke tilladt at dele billeder/ videoer samt tage billeder/ videoer af hinanden uden tilladelse.
Endelig forventes det, at eleverne deltager aktivt i skolens forbyggende arbejde med digital mobning, hvor der vægtes og arbejdes med trivsel og fællesskab.
Indgriben og genoprettelse
Hvordan gør vi, når mobning og/eller digital mobning er konstateret?
Lærerteamet, ledelsen og skolens PLC-vejledere vil holde møde og afdække klassens problematikker, sociale trivsel og udarbejde en handleplan for at stoppe mobningen omgående.
Forældrene vil blive orienteret og inddraget i, hvordan de kan bakke op om klassens/årgangens trivsel og skabelsen af et trygt læringsmiljø.
Indsatsen mod mobning vil være forskellig alt efter problematikkens karakter. Lærere og pædagoger vil have forskellige løsningsforslag til, hvordan en given situation kan løses.
Klasselæreren er tovholder i processen. Handleplanen skal være udarbejdet senest 10 arbejdsdage efter ledelsen bliver bekendt med problemerne. Handleplanen kan indeholde følgende indsatser:
• Samtaler med de involverede børn
• Samtale med de involverede børns forældre
• Forældremøde af hele eller dele af klassens forældre
• Klassemøde med alle børnene i klassen eller dele af klassen
• Generelt arbejde med fællesskabet/trivslen i klassen
• Inddragelse af PLC-vejleder
• Inddragelse af ledelsen
• Inddragelse af PPR (Pædagogisk, psykologisk rådgivning
