---
title: "Klassedannelse på 0. årgang"
description: "Principper for klassedannelse på 0. årgang"
date: "2024-11-26"
created: "2024-11-26"
---

[Hjem](https://torstorpskole.htk.dk/)

                    [Om skolen](https://torstorpskole.htk.dk/om-skolen)

                    [Principper](https://torstorpskole.htk.dk/om-skolen/principper)

                [Klassedannelse på 0. årgang](https://torstorpskole.htk.dk/om-skolen/principper/klassedannelse-paa-0-aargang)

# Klassedannelse på 0. årgang

At få en god skolestart på et langt læringsliv er utrolig vigtigt! Derfor har vi på Torstorp Skole valgt at bruge rn del ressourcer på at etablere så harmoniske klasser på 0. årgang som muligt fra skoleårets start.

Det giver det bedste udgangspunkt for det fremadrettede
relationsarbejde i undervisningen samt er med til at give de kommende elever
gode muligheder for at udnytte deres kompetencer i skolemiljøet.

## ​**For at etablere de bedst mulige læringsparate klasser,hvor der også kan udvikles gode sociale relationer, anvendes følgende faktoreri klassedannelsesprocessen**

Processen begynder i januar måned i det kalenderår, hvor
eleverne begynder i 0. klasse i august måned.

**Foråret:** Børnene kommer på besøg på Torstorp Skole.
Her oplever de vores fysiske omgivelser, og ikke mindst møder de voksne. De får
en tryghed og fornemmelse for deres kommende skole og SFO.

Der faciliteres overleveringsmøder mellem institutionen og
skolen i februar og marts måned. Ved disse møder deltager repræsentanter for
ledelse, SFO, daginstitutioner, PLC, sprogvejledere og andre relevante
medarbejdere.

**Den 1. april** begynder eleverne på Torstorp Skole i vores
førskoletilbud.

Børnene vil i perioden fra 1. april til slutningen af juni
måned opleve sig som en del af forskellige grupper og elevsammensætninger.
Vores fokus er i denne periode, hvordan ”leger” og arbejder børnene sammen,
hvilke elevrelationer er gode og hvilke elevrelationer skal vi ikke klassedanne
på. Vi har et stort fokus på det sociale samt den enkelte elevs behov og
kompetencer.

I juni måned vil en gruppe bestående af pædagoger (der har
været sammen med børnene), kommende børnehaveklasseledere (der har været på
besøg, deltage i børnegruppernes aktiviteter og også observeret børnene) en
sprogvejleder (ansat på skolen), koordinator af PLC samt ledelsen, ved et møde
klassedanne til de kommende 0. klasser. Besked om endelig klassedannelse sker
ultimo juni.

## ​**Grundlag for klassedannelser og klassedannelseskriterierjuni**

- Forældre og pædagogers brobygningsskemaer fra
samtlige institutioner med børn på 0.årgang
- Forældre, der ikke ønsker deres barn i
NEST-klassen, meddeler dette til skole i løbet af april-maj
- Ligelige fordeling af antal af elever i hver
klasse (NEST undtaget)
- Elever med særlige behov fordeles ligeligt (NEST
undtaget)
- Ligelige fordeling af piger og drenge
- Søskende og elever med familiemæssige relationer
går som udgangspunkt ikke i samme klasse

*Godkendt af skolebestyrelsen maj 2021. Torstorp Skole, maj 2021*
